WORKSHOP – Skriv din livshistorie
Begynd at skrive dit livs historie med hjælp fra en lokal journalist. Sammen sætter vi struktur på historierne fra dit liv, så du kan komme i gang med at skrive dem ned.
Workshoppen varer 2 timer, og der er plads til max 3 deltagere pr. gang. Vi mødes i Genfortæl på Mindet i Skanderborg.
Workshoppen ‘Skriv din livshistorie’ indeholder:
- Samtale om dine ønsker og ideer
- Introduktion til skriveprocessen
- Hjælp til at strukturere dine ideer og historier
- Personlig rådgivning om indhold, omfang og rækkefølge
- Eksempler på skrivemåder, du kan bruge
- Arbejdspapiret ‘Sådan interviewer du dig selv’, som du kan bruge, når du skriver derhjemme
Hvem henvender workshoppen sig til?
Workshoppen er for dig, der gerne vil i gang med at skrive dine erindringer ned. Måske har du børn eller børnebørn, der efterspørger historier fra dit liv. Eller også vil du bare gerne skrive for din egen fornøjelses skyld.
Det kan være svært at finde et sted at begynde. Det får du hjælp til på workshoppen her. Med udgangspunkt i dine tanker og ideer tager vi hul på skriveriet.
Workshop med lokal journalist i Skanderborg
Mit navn er Lotte Kristiansen, og jeg er journalist. Jeg har lavet interviews og skrevet gode historier i mere end 10 år. På workshoppen i Skanderborg giver jeg dig mine bedste råd til at strukturere dine ideer og skrive dine personlige fortællinger ned.
Læs mere om, hvordan du kan komme i gang med din livshistorie her.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte mig på hej@lottekristiansen.dk eller telefon 61 48 80 35. Du kan også kigge forbi mit fortællerkontor på Mindet i Skanderborg.