Spilaften i Genfortæl
De gode historier begynder ved brættet. Kom til spilaften i Genfortæl og lær ny mennesker og spilleregler at kende. Alle kan være med, og det er gratis at deltage.
Hvad skal vi spille?
Spiltema for uge 19 er tile laying games. I tile laying games udvikler man spillet, mens man spiller ved at lægge nye ’tiles’ undervejs.
Eksempler på gode tile lying games er Castles of Mad King Ludvig, Habitats, og Carcassonne.
Har du selv et spil, du gerne vil spille til spilaften? Så tag det med!
Hvad er Genfortæl?
Genfortæl er et fortællerkontor, der ligger på Mindet i Skanderborg. Her bor journalist Lotte, og hun elsker, når gode historier bliver delt. Derfor inviterer hun også til brætspil hver anden uge – og du er mere end velkommen.