1:1 WORKSHOP – Skriv din livshistorie
Få hjælp til at komme i gang med dit livs historie. Sammen finder vi en god struktur på historierne fra dit liv, så du kan begynde at skrive dem ned og måske give dem videre.
Workshoppen er individuel og varer 2 timer. Vi mødes i Genfortæl på Mindet i Skanderborg.
Workshoppen ‘Skriv din livshistorie’ indeholder:
- Introduktion til skriveprocessen og samtale om dine ønsker
- Hjælp til at strukturere dine egne ideer
- Rådgivning om indhold, rækkefølge og omfang
- Eksempler på skrivemåder, der gør tekster lette og levende
- En journalistisk bearbejdet tekst om en episode i dit liv, cirka 1 side (valgfri)
Hvem henvender workshoppen sig til?
Workshoppen er for dig, der gerne vil i gang med at skrive nogle af dine historier ned til eftertiden. Måske har du børn eller børnebørn, der efterspørger dine erindringer. Eller måske vil du bare gerne skrive for din egen fornøjelses skyld.
Det kan være svært at finde et sted at begynde. Det er det, du kan få hjælp til på workshoppen her.
Få hjælp fra lokal tekstforfatter og journalist
Mit navn er Lotte Kristiansen, og jeg er journalist. Jeg har lavet interviews og skrevet gode historier i mere end 10 år. På workshoppen i Skanderborg giver jeg dig mine bedste råd til at strukturere dine ideer og skrive tekster, som andre har lyst til at læse.
Du får også mulighed for at prøve at blive interviewet om en episode eller et nedslag i dit liv. Interviewet skriver jeg til en prøvetekst, som du modtager inden for en uge efter workshoppen.
Vil du vide mere?
Læs mere om, hvordan du kan komme i gang med din livshistorie her.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte mig på hej@lottekristiansen.dk eller telefon 61 48 80 35. Du kan også kigge forbi mit kontor på Mindet i Skanderborg.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.