Fredagsbar med Rasmus Mogensen
Kom til fredagsbar i Genfortæl og oplev den swingende blues- og boogiepianist Rasmus Mogensen.
Rasmus er lokal musiker, kapelmester og pianist, og han elsker blues, boogie-woogie og rock’n’roll. Han er uddannet cand.mag. i musikvidenskab og er blevet undervist af nogle af Danmarks bedste pianister som Esben Just og Pojken Flensborg.
Til fredagsbar i Genfortæl kan du nyde en god, lokal øl og en dygtig musiker, der har dedikeret sig fuldstændigt til musikken.
Glæd dig til tung blues, pulserende New Orleans og fastspeed boogie woogie, når Rasmus sætter sig bag tangenterne og lokker Genfortæl og resten af Mindet til at danse fredag i gang.
Der er gratis entré og gode priser i baren. Musikken begynder klokken 15:00.
Tilmelding via billetlink nødvendig.